Der er så meget kvinder ikke forstår

Fodbolden har ædt sig ind på familierne de sidste par uger. Under de store slutrunder er tv-dækningen så massiv at også de ikke så kyndige må kigge med for hyggens skyld. Så ville det jo være rart hvis kommentatorerne på TV2 kunne formidle finesserne i spillet så vi også kunne få udbytte af det. Men jeg har lært at fodbold har sit helt eget særsprog.

På fodboldsk elsker man verbalsubstantiver. I stedet for at sige at en spiller taber bolden udbryder kommentatoren typisk: ”Boldtab!” Spilleren er også i boldbesiddelse, hans boldomgang eller boldbehandling er fantastisk, han laver fejlafleveringer, leverer dybe stikninger, timer sit dybdeløb og placerer sig i en spilbar position.

Så er der alle de uforståelige ord. Hvad er en boksspiller? Hvad er pasningsspil? Hvad er en kasse? Hvad er det at halvklare et skud, at blive klippet eller at sætte en modstander? Hvad betyder det at spille med to angribere på toppen eller at samle andenboldene op? Og hvornår er det lige begyndt at hedde hands i stedet for hånd på bolden?

Jeg har al mulig forståelse og respekt for fagsprog. Det er netop karakteriseret ved at bruge verbalsubstantiver fordi det ikke interesserer sig så meget for den konkrete handling som for teknikkerne og principperne bag. Fremmedord og hverdagsord med en særlig betydninger er uundværlige fordi de har en specifik betydning der sparer en masse forklaring. Men jo kun for dem der kender dem i forvejen.

Kommentatorerne er sikkert bange for at tale ned til fodboldoraklerne hjemme i sofaen. Men fra mit eget fagområde ved jeg at de dygtigste formidlere sagtens kan forklare tingene sådan at både fagfolk og lægfolk får noget ud af det. Det behøver ikke være indviklet for at være klogt!

Find dit eget sprog, Frederik!

Kronprins Frederik er pæn. Han virker ualmindelig sød. Han er vild med sin familie og en god far. Han er fysisk og psykisk stærk og har nogle interessante synspunkter på sammenhængen mellem de to ting. Men hvorfor tror han at han nødvendigvis også skal være intellektuel og bruge fine ord? Skulle det være nødvendigt for en moderne kronprins? I Jes Dorph-Petersens interview med ham på TV2 i går hørte vi ham endnu engang famle efter ordene og konstruktionerne. Som svar på om han har været sådan som far som han havde regnet med, siger han f.eks.: ”Der er en stor del af uforudsigelighed i det, som man selvfølgelig altid prøver at ville overgå i den forstand som ligesom forberede sig, sådan er vi mennesker jo skabt, men når den først er en del af os, så tager man ud- opfordringen og udfordringen stående og på timeplan, næsten.”

Jeg ville sådan ønske for ham at han brugte sit mod til at træde i karakter sprogligt. Ligesom vores krop er sproget et livslangt redskab for os som vi må gøre til vores eget hvis det skal være os der behersker det, og ikke omvendt. Kronprins Frederik har åbenbart en ide om at han som kommende konge er nødt til at distancere sig sprogligt. Men med andres sprog kan man ikke tænke sine egne tanker. Derfor kommer han næsten til at virke ubegavet når han i alt for indviklede vendinger beskriver det forhold, han ønsker hans to børn får til hinanden: ”Vi kan glæde os over, at de kommer til at få rigtig godt glæde af hinanden. De kommer til at blive hinandens støtter, både opadtil og nedadtil fra henholdsvis hendes og hans vedkommende.”. Jeg er overbevist om at han har et ubesværet hverdagssprog når han taler med familien og venner. Nogen skulle tage at sige til ham at det også er godt nok til os andre.

Demokratiser sproget i indfødsretsprøven

Sidste tirsdag gik en række indvandrere op til indfødsretsprøven i et forsøg på at opnå dansk statsborgerskab. Den prøve er der blevet sagt mange mindre pæne ting om. Man kan diskutere hele den Trivial Pursuit-forståelse af danskhed der ligger i prøven. Hvorfor skal man vide hvem der har instrueret de fleste Olsen-banden-film, eller hvornår Danmark vandt EM i fodbold, for at kunne blive dansker? Og hvorfor laver man en prøveform hvor svarene kan læres udenad på forhånd, når netop udenadslære er særlig svært for traumatiserede flygtninge?

Men rent sprogligt er prøven også dybt problematisk. Spørgsmålene overtræder samtlige regler for enkelt, letforståeligt sprog. Her er nogle få eksempler:

Indskudte sætninger, der skiller sammenhørende led

Hvilket år blev stavnsbåndet, der blandt andet forhindrede fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn, ophævet? Og Hvilket politisk parti, der i særlig grad varetog bøndernes interesser, blev dannet i 1870? Begge ville blive enklere ved at blive delt op i to: Stavnsbåndet forhindrede fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn. Hvilket år blev det ophævet? Og: I 1870 blev der dannet et politisk parti, der i særlig grad varetog bøndernes interesser. Hvad hed det?

Sætningsord i stedet for sætninger

Dannelsen af andelsbevægelsen betød, at landmændene sikrede sig kontrollen med både produktion og afsætning af deres varer. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark? Hele sætninger gør det meget lettere at forstå: Da andelsbevægelsen blev grundlagt, betød det, at landmændene kunne selv bestemme, hvad de ville producere, og hvor varerne skulle sælges. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark?

Unødvendige præciseringer

Hvilke af følgende lande indgår i det danske rigsfællesskab? Hvorfor ikke bare: Hvilke lande indgår i det danske rigsfællesskab? Og Hvor mange procent af de gyldige stemmer skal et parti normalt opnå for at blive repræsenteret i Folketinget ved valg i Danmark? Det ville være enklere at skrive: Hvor mange procent af stemmerne skal et parti have for at komme i Folketinget ved et valg?

Svære ord

Hvorfor skal der stå er bosiddende i Danmark når man bare kunne skrive bor i Danmark? Hvorfor Hvordan afgives en stemme og ikke Hvordan stemmer man? Hvorfor Hvilke opgaver varetager kommunerne og ikke bare har? Hvorfor afholdes der valg i stedet for er der valg?

Det er alt sammen eksempler på at sproget gør prøven meget sværere end den behøvede at være – og det henvender sig oven i købet til folk der ikke har dansk som modersmål. Men det er måske lige præcis pointen? Sprog er et magtmiddel der kan bruges til at lukke folk ude fra et fællesskab. Det er en gammel sandhed at et bureaukratisk sprog lægger afstand til folket og sørger for at de bliver på deres plads. Og indvandrernes plads er måske uden for Danmark?

Ps. Den søde Søren Krarup synes selvfølgelig testen er alt for let. Man kan bestå den med den ene hånd i lommen, siger han i Politiken. Læs her.

Reklamer styrker sproget. Capisc?

Reklamefilm er ikke kunst. Tværtimod er reklamer faktisk så ødelæggende for kunsten at en skuespiller ødelægger sit renomme og sin fremtid hvis han lader sig besmitte af dem. Det siger bl.a. filminstruktøren Simon Staho, og han er vel at mærke filminstruktør af den fine slags, den kunstneriske slags.

Jeg har svært ved at forstå hvordan det kan være et problem for en skuespiller at være med i en reklame, hvis hans præstation ellers er god. Masser af reklamefilm har et avanceret formsprog, karaktererne er troværdige og interessante, og uanset om man bryder sig om det eller ej, har reklamefilm i dag en dannelsesfunktion der går langt ud over den et Shakespeare-stykke på Det Kongelige Teater har. De bedste af filmene ses mange gange af stort set alle danskere, og derfor styrker de det danske sprog. De geniale one-linere går direkte ind i fællesdansk. ”Det’ ik’ så ringe endda,” sagde vi alle sammen for ti år siden, da Minna lærte Gunnar at spise fisk. Vores mobiltelefon kaldte vi ”mobilos” sammen med Polle fra Snave, der havde en ”total i orden musiksmag” og ikke kunne ”hit’ u’ a’et”. Et par år senere blev det en landeplage at udbryde: ”Hvad skal jeg sige? Boller fra Kohberg”, og Toyota gav os det glimrende begreb ”god værkstedshumor” efter at ”Fantastiske Toyota” ligefrem havde fundet vej til en TV2-sang. Danske Bank er decideret poetisk i sit budskab om at vi skal gøre det vi er bedst til: ”Gør det før moden skifter, gør det før sneen falder, gør det før det er for sent”. Tuborg har senest bidraget til det danske sprog med ”Det’ en ommer!” og ”Capisc?”

Den stramme, catchy formulering i reklamerne er udtryk for en sproglig bevidsthed, der påvirker vores sproglige dannelse. Reklamer er popkultur, og der er næppe nogen anden genre i Danmark i dag der i den grad skaber et sprogligt fællesskab. Respekt!

Drengen der fik flyveforbud

Ingen oversættelser har så mange læsere som undertekster på tv. Når det er engelsk der oversættes fra, kan vi oven i købet forstå originalteksten. Og så er det jo let at opdage og håne det når det går galt.

Og det gør det. Hele hjemmesider beskæftiger sig ikke med andet end pinlige fejloversættelser. Se f.eks. Bøfsiden. Her kan du læse om faren der siger til sin lille dreng at han har flyveforbud (på engelsk sagde han ”You’re grounded”, så der skulle have stået “Du har stuearrest”), eller om komplimenten ”Du har elefanthud” (”Der blev sagt ”ivory skin”, så der skulle have stået ”elfenbenshud”). Siden er fuld af skønne eksempler. Dertil kommer alle slåfejlene, kommafejlene og det ind imellem ikke særlig mundrette sprog.

I virkeligheden er tv-teksterne – det hedder oversætterne i film og tv – langt dygtigere end man forestiller sig. Teknikken sætter nemlig store begrænsninger for udfoldelserne. Der må maks. være 37 tegn og færre hvis det er et kort klip. Teksterne skal nemlig stå relativt længe for at seerne kan nå at læse dem. Det kan altså under ingen omstændigheder lade sig gøre at skrive alt det der bliver sagt. Det skal være mundret og overbevisende, stilen skal passe til filmen, og der må ikke være nogen fejl. Rigtig store krav. Men der er ingen der siger at man ikke kan lave gymnastiske udfoldelser i en telefonboks. Man skal bare tænke kreativt.

For tv-teksteren betyder den begrænsede plads at han kan være nødt til at vælge et mindre godt alternativ, simpelthen fordi der er færre tegn i det. Måske må han skrive ”husarrest’” i stedet for ”stuearrest” selv om det egentlig betyder noget andet. Eller skrive at nogen ’bærer en hat” i stedet for det langt mere mundrette ”har en hat på”. I begge tilfælde sparer han et tegn, og det kan være afgørende.

Sommetider vildt irriterende for teksteren – og samtidig den sjove udfordring.

Amerikansk som en indfødt

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau spiller den udødelige politimand John Amsterdam i serien New Amsterdam på TV 3 hver mandag. På flydende amerikansk. Efter at have spillet hollandsk narkotikasælger i Lord Stock, polsk kodebryder i Enigma og tysk tennisspiller i Wimbledon er hans amerikanske udtale nu så overbevisende at han kan spille indfødt amerikaner.

Det er ikke nogen lille præstation. Undersøgelser viser at næsten ingen der lærer et nyt sprog, kommer til at tale det lige så godt som hvis de var indfødte. Selv hos adoptivbørn der er kommet til det nye land i en meget tidlig alder, kan sprogfolk finde træk i sproget som man ikke ser hos dem der har det som deres modersmål. Det ville man sikkert også kunne hos Nikolaj Coster-Waldau. Men altså ikke så meget at han ikke kan spille amerikaner i en amerikansk serie.

I et interview i Politiken den 16. marts 2008 fortæller han hvordan han i sin tid lærte den engelske udtale. Han boede i en lejlighed i London sammen med sin søster, og de talte ikke andet end engelsk sammen. Når han så tv, efterlignede han alt hvad der blev sagt på engelsk. Træning, træning, træning.

Og lige når det gælder udtale, er det vejen frem. Den øvrige sprogtilegnelse er en kognitiv proces, det vil sige at den foregår i hjernen. Men udtalen er også fysisk. Sproglydene bliver skabt af et helt præcist samspil mellem blandt andet tungen, struben og munden, og det skal de simpelthen trænes op til. På samme måde som en fodboldspiller indøver et særligt spark ved at skyde til bolden igen og igen.

---

Læs mere i Louise Bjar & Caroline Liberg: Børn udvikler deres sprog og Malene Bjerre & Uffe Ladegaard: Veje til et nyt sprog

Dansker eller dansk statsborger?

Umiddelbart skulle man tro at ‘dansker’ og ‘dansk statsborger’ mere eller mindre var synonymer, men det lader til at der er ved at opstå en særlig kategori af danskere der kaldes ‘danske statsborgere’. Når Nyhederne på TV2 her til aften fortæller at en ‘dansk statsborger’ muligvis er omkommet ved terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan og betegnelsen bliver gentaget adskillige gange, er man straks klar over at vedkommende ikke er etnisk dansk, men oprindelig kommer fra et andet land. Og ganske rigtigt, på jp.dk kan man læse at han har pakistansk baggrund.

De 46 fra Danmark der døde under tsunamien, blev til gengæld betegnet som danskere. Det gjorde den familie der blev såret af et bombeangrab i Egypten i 2005 også. ’Dansker’ er altså tilsyneladende blevet den umarkerede form, mens ‘dansk statsborger’ fortæller noget ekstra, nemlig at danskeren har baggrund i et andet land.

Teleprompter til vejrudsigten, tak!

Hvorfor har værterne på de forskellige vejrprogrammer ikke en teleprompter ligesom deres kolleger på tv-aviserne? Så kunne de skrive et manuskript på forhånd og læse det op, og vi andre ville slippe for at få ondt i maven over de mange sproglige klodsetheder og regulære sammenbrud, der står i kø hver gang. Eksemplerne her er alle sammen fra de to minutter og tolv sekunder vejrudsigten på DR varede den 30.5. 2008 kl. 21. Se den her.

En klassiker er den såkaldte fordobling af forfeltet (hvor det understregede ord uden videre kunne have været udeladt):

- Et større hedeområde, det måtte gå op i flammer

- I den henseende, så må jeg lige lade advarselslamperne blinke

- Temperaturerne, de holder sig oppe omkring en 13-14 grader

- Allerede i morgen formiddag, der har vi temperaturer omkring en 20-22 grader mange steder

En anden er de (unødvendige) meteorologiske fagudtryk:

- Østvendte kyster (hvor vi dagligsproget ville sige ”de kyster der vender mod øst”)

- Tørkeforhold (i stedet for bare ”tørke”)

- Vejrtype (i stedet for ”den slags vejr” eller det konkrete vejr: ”når det er tørke”)

Her er en sammenblanding af to udtryk:

- ”Hvad kan man så undgå for at det går galt?” (i stedet for enten ”Hvad man gøre for at det ikke går galt?” eller ”Hvordan kan man undgå at det går galt?”)

Her ændrer hun sin plan undervejs:

- Vi kan – få mulighed for at der kan komme nogle regn- og tordenbyger

- Netop mængden af de her naturbrande i den vejrtype vi har i øjeblikket, den siger statistikken faktisk vil stige eller den vil tidobles i sådan en periode her

- Som det fremgår af kortet her, det er specielt de orangerøde områder (…)

Her et par klodsede formuleringer:

- Der kan komme nogle situationer hvor vi kan få de her naturbrande

- Det er den her situation hvor vi har en østenvind

- Vi skal videre og så se på vejret i nat

I mundtligt sprog er det helt almindeligt at vi ikke får afsluttet sætningen som vi havde planlagt, og at vi blander udtryk sammen. Værten i udsendelsen her er heller ikke hverken værre eller bedre end så mange andre tv-meteorologer. Det er bare helt unødvendigt når hun kunne have læst op af et manuskript. Giv hende dog en teleprompter!