Ingen oversættelser har så mange læsere som undertekster på tv. Når det er engelsk der oversættes fra, kan vi oven i købet forstå originalteksten. Og så er det jo let at opdage og håne det når det går galt.
Og det gør det. Hele hjemmesider beskæftiger sig ikke med andet end pinlige fejloversættelser. Se f.eks. Bøfsiden. Her kan du læse om faren der siger til sin lille dreng at han har flyveforbud (på engelsk sagde han ”You’re grounded”, så der skulle have stået “Du har stuearrest”), eller om komplimenten ”Du har elefanthud” (”Der blev sagt ”ivory skin”, så der skulle have stået ”elfenbenshud”). Siden er fuld af skønne eksempler. Dertil kommer alle slåfejlene, kommafejlene og det ind imellem ikke særlig mundrette sprog.
I virkeligheden er tv-teksterne – det hedder oversætterne i film og tv – langt dygtigere end man forestiller sig. Teknikken sætter nemlig store begrænsninger for udfoldelserne. Der må maks. være 37 tegn og færre hvis det er et kort klip. Teksterne skal nemlig stå relativt længe for at seerne kan nå at læse dem. Det kan altså under ingen omstændigheder lade sig gøre at skrive alt det der bliver sagt. Det skal være mundret og overbevisende, stilen skal passe til filmen, og der må ikke være nogen fejl. Rigtig store krav. Men der er ingen der siger at man ikke kan lave gymnastiske udfoldelser i en telefonboks. Man skal bare tænke kreativt.
For tv-teksteren betyder den begrænsede plads at han kan være nødt til at vælge et mindre godt alternativ, simpelthen fordi der er færre tegn i det. Måske må han skrive ”husarrest’” i stedet for ”stuearrest” selv om det egentlig betyder noget andet. Eller skrive at nogen ’bærer en hat” i stedet for det langt mere mundrette ”har en hat på”. I begge tilfælde sparer han et tegn, og det kan være afgørende.
Sommetider vildt irriterende for teksteren – og samtidig den sjove udfordring.
juli 1, 2008 kl. 8:55 pm |
Jeg er hamrende træt af Bøfsiden. Så snart jeg i festligt eller andet socialt lag har fortalt, hvad jeg lever af, lyder det enten: “Aha! Du, forleden så jeg den der film … Og hold da kæft hvor var det pisselendigt oversat” eller også lyder det: “Nå, så kender du nok Bøfsiden, ik’?” Og så er den endda etableret og vedligeholdt at branchens store, gamle mand, Niels Søndergaaard. Suk … Hvem i hede hule … laver ikke fejl i deres arbejde? Det er stangirriterende; men shit happens, og jeg kender ikke nogen anden branche, hvor man på nettet kan hovere over de håbløse professionelle og samtidig sætte sin egen viden og genialitet i relief. Der er adskillige meget, meget dygtige tekstere her i landet, som gang på gang gør et seriøst, engageret og dødflot stykke arbejde, og som sætter en ære i at levere levende, korrekte, velformulerede og dialognære oversættelser, skønt betingelserne herfor er meget stramme (og lønnen yderst beskeden).
Pris jer lykkelige, seere, over, at disse folk findes, for markedskræfterne vil dem gerne til livs. Undertekster er et fordyrende mellemled i tv-produktionen, og man ser naturligvis helst priserne presset i bund, hvilket lettest gøres ved at bruge ukvalificeret arbejdskraft, der gerne tager til takke med en yderst beskeden løn. Og resultaterne er derefter. Og i horisonten lurer maskin-oversættelerne. Bare vent og se. Den tid, den sorg.
Så i stedet for at sidde og skadefryde sig over Bøfsidens kalamiteter og i stedet for at brokke jer over en eller anden smuttet vits i en film skulle I hellere rose dem, der roses bør. Bevar de gode, danske undertekster, skriv et rosende læserbrev!