Præmie, genkøb og fripolice. Det er den slags ord Danica Pension vil af med i deres kundebreve. For fremtiden skal det hedde indbetaling, udbetaling før tid og pensionsordning uden indbetaling. Rigtig god ide! Få brancher er så berygtede for deres uforståelige sprog som forsikrings- og pensionsselskaberne. Sjovt nok finder vi os i det. Mange af os ved at vi ikke kan forstå deres breve, så vi åbner dem ikke engang, men betaler bare regningen. Uden at vide ret meget om hvad vi får for pengene, eller om vi kunne have fået mere et andet sted.
Det er modigt og godt at Danica gør noget ved det. De må jo tro på deres produkt. For de løber den risiko at det går op for os at vi slet ikke har den sikkerhed vi går og regner med. Indtil nu har forsikringssproget signaleret: Det her er så indviklet at du ikke kan forstå det. Pyt med det, vi tager os af det så du kan beskæftige dig med noget andet. Det nye signal er: Vi har ikke bare styr på pensionerne, men også på at forklare detaljerne til dig.
Og gad vide om der ikke er mange detaljer branchen ikke har lyst til at dele med os. Om hvornår man lige præcis ikke er omfattet af ’kritisk sygdom’, stormskader, hvor meget der skal til før man taler om ’tab af erhvervsevne’, og hvor mange gange man egentlig må få stjålet sin cykel.
Sprog er magt, og selskaber som Danica har hidtil haft magten til at bestemme hvor meget vi skulle forstå. Men penge er også magt, og nu er branchen åbenbart så presset af danskernes omsorg for deres pengepung at den føler sig tvunget til at demokratisere sproget. Godt.
Når juristerne skal formulere tekster, så handler det ikke om hvorvidt modtageren forstår det eller ej. Det er langt vigtigere, at man i sin formulering tager højde for alle mulige mere eller mindre forsætlige fejlfortolkninger. F.eks. modtog jeg for nogle år siden et brev fra Værdipapircentralen i anledning af en forestående aktieudvidelse. De skriver “Ikke bortfaldne forbehold for rettidig betaling til sælger vedrørende beholdninger, der giver fortegningsret, er ligeledes registreret i de tildelte retter”.
Jeg drøftede efterfølgende brevet med en kontorchef i VP. Han bedyrede, at denne meddelelse kun kunne formuleres på denne måde, ellers ville der være basis for misforståelse. Omvendt er det min holdning, at man i stedet har sikret mod forståelse.
Jeg synes du har helt ret. Det er klart at juridiske dokumenter ikke må kunne misforstås, men det forhindrer jo ikke at man som minimum kunne udlægge teksten og give eksempler. Og kontorchefen kan meget nemt lukke munden på kritikere fordi vi faktisk ikke er i stand til at forstå en sætning som den du citerer. Derfor kan vi heller ikke vise at Værdipapircentralen godt kunne skrive meget enklere – hvis de gad.