Demokratiser sproget i indfødsretsprøven

Sidste tirsdag gik en række indvandrere op til indfødsretsprøven i et forsøg på at opnå dansk statsborgerskab. Den prøve er der blevet sagt mange mindre pæne ting om. Man kan diskutere hele den Trivial Pursuit-forståelse af danskhed der ligger i prøven. Hvorfor skal man vide hvem der har instrueret de fleste Olsen-banden-film, eller hvornår Danmark vandt EM i fodbold, for at kunne blive dansker? Og hvorfor laver man en prøveform hvor svarene kan læres udenad på forhånd, når netop udenadslære er særlig svært for traumatiserede flygtninge?

Men rent sprogligt er prøven også dybt problematisk. Spørgsmålene overtræder samtlige regler for enkelt, letforståeligt sprog. Her er nogle få eksempler:

Indskudte sætninger, der skiller sammenhørende led

Hvilket år blev stavnsbåndet, der blandt andet forhindrede fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn, ophævet? Og Hvilket politisk parti, der i særlig grad varetog bøndernes interesser, blev dannet i 1870? Begge ville blive enklere ved at blive delt op i to: Stavnsbåndet forhindrede fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn. Hvilket år blev det ophævet? Og: I 1870 blev der dannet et politisk parti, der i særlig grad varetog bøndernes interesser. Hvad hed det?

Sætningsord i stedet for sætninger

Dannelsen af andelsbevægelsen betød, at landmændene sikrede sig kontrollen med både produktion og afsætning af deres varer. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark? Hele sætninger gør det meget lettere at forstå: Da andelsbevægelsen blev grundlagt, betød det, at landmændene kunne selv bestemme, hvad de ville producere, og hvor varerne skulle sælges. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark?

Unødvendige præciseringer

Hvilke af følgende lande indgår i det danske rigsfællesskab? Hvorfor ikke bare: Hvilke lande indgår i det danske rigsfællesskab? Og Hvor mange procent af de gyldige stemmer skal et parti normalt opnå for at blive repræsenteret i Folketinget ved valg i Danmark? Det ville være enklere at skrive: Hvor mange procent af stemmerne skal et parti have for at komme i Folketinget ved et valg?

Svære ord

Hvorfor skal der stå er bosiddende i Danmark når man bare kunne skrive bor i Danmark? Hvorfor Hvordan afgives en stemme og ikke Hvordan stemmer man? Hvorfor Hvilke opgaver varetager kommunerne og ikke bare har? Hvorfor afholdes der valg i stedet for er der valg?

Det er alt sammen eksempler på at sproget gør prøven meget sværere end den behøvede at være – og det henvender sig oven i købet til folk der ikke har dansk som modersmål. Men det er måske lige præcis pointen? Sprog er et magtmiddel der kan bruges til at lukke folk ude fra et fællesskab. Det er en gammel sandhed at et bureaukratisk sprog lægger afstand til folket og sørger for at de bliver på deres plads. Og indvandrernes plads er måske uden for Danmark?

Ps. Den søde Søren Krarup synes selvfølgelig testen er alt for let. Man kan bestå den med den ene hånd i lommen, siger han i Politiken. Læs her.

Dansker eller dansk statsborger?

Umiddelbart skulle man tro at ‘dansker’ og ‘dansk statsborger’ mere eller mindre var synonymer, men det lader til at der er ved at opstå en særlig kategori af danskere der kaldes ‘danske statsborgere’. Når Nyhederne på TV2 her til aften fortæller at en ‘dansk statsborger’ muligvis er omkommet ved terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan og betegnelsen bliver gentaget adskillige gange, er man straks klar over at vedkommende ikke er etnisk dansk, men oprindelig kommer fra et andet land. Og ganske rigtigt, på jp.dk kan man læse at han har pakistansk baggrund.

De 46 fra Danmark der døde under tsunamien, blev til gengæld betegnet som danskere. Det gjorde den familie der blev såret af et bombeangrab i Egypten i 2005 også. ’Dansker’ er altså tilsyneladende blevet den umarkerede form, mens ‘dansk statsborger’ fortæller noget ekstra, nemlig at danskeren har baggrund i et andet land.

Det flerkulturelle sprog

Er Danmark flerkulturelt eller ej? Det spørger de om inde på Kristeligt Dagblads hjemmeside, og 50 % procent svarer nej. Selve spørgsmålet er simpelthen dumt formuleret. Det kan jo ikke diskuteres hvorvidt der findes forskellige kulturer i Danmark, for det gør der helt åbenlyst. Det fortæller sproget os.

Tag nu bare den ordbog Charlotte Rytter fra en skole på Frederiksberg har lavet over udtryk hendes elever fra mange forskellige lande bruger. ”Flække en garo” betyder ”Ryge en cigaret”, og ”Akrash” betyder ”Pas på, der kommer en voksen”. Læs mere her. Man markerer at man tilhører en særlig multikulturel ungdomskultur, ved at bruge den variant af sproget.

Og kultur er jo ikke nødvendigvis nationalkultur eller etnisk kultur. Tænd for radioen og hør hvor forskelligt værterne taler på P3 og P4. De henvender sig forskellige segmenter med forskellige kulturer i det danske samfund.

Så selvfølgelig er Danmark flerkulturelt. Det man til gengæld kan diskutere, er om det er godt at det er sådan. Skal de forskellige kulturer være ligeberettigede, eller skal nogle af dem – den dansk-danske midaldrende middelklassekultur – favoriseres, sådan som det er tilfældet nu? Men det er en anden sag.